HISTORIK
Studieophold i Cuba
Efter et musik-studieophold i Cuba i begyndelsen af det nye årtusinde skriver Jan Hilmar en række børnesange, og får et tæt samarbejde op at køre med sin ven og musikalske partner Jacob Rønne.
Pladekontrakt og Danmarksturné
I 2006 får Jan Hilmar pladekontrakt med selskabet Atlantic Music og året efter udgiver de cd’en ”Fra Hulter Til Bulter”. Udgivelsen bliver fulgt op af en Danmarksturné med mere end 40 skolekoncerter over hele landet.
“Anja og Viktor” og “Borgen”
Sangene ”Hemmeligheden” og “Remoulade Ruth” fra ”Fra Hulter Til Bulter” er blevet brugt h.h.v. i ”Anja og Viktor – Brændende Kærlighed” (som Jacob Rønne skriver musikken til) samt TV serien “Borgen” i 2022.
Grønlandsk sølv
”Fra Hulter Til Bulter” bliver i 2008 oversat til grønlandsk, og sælger til sølv. Teksterne bliver brugt som undervisningsmateriale i Grønland. Jan Hilmar og den grønlandske sanger Anda, er i 2008 på en månedlang koncert i Grønland.
Ramasjang, Clio og Dansk Sang
I 2013 udgiver Jan Hilmar & Band “Dyt Dyt Botswana”, der bl.a. får tre sange i rotation på Ramasjang Radio.
I 2017 udgiver CLIO (Danmarks største digitale undervisningsportal) sange fra både ”Fra Hulter Til Bulter” og ”Dyt Dyt Botswana”, samt nyt undervisningsmateriale fra Jan Hilmars hånd.
I 2021 udgiver Dansk Sang bogen “Vers artig” med Jan Hilmars nye undervisningsmateriale.
Jan Hilmar & Jacob Rønne
Grundstammen i Jan Hilmar & Band har altid været Jan Hilmar og Jacob Rønne. Men i årenes løb har forskellige musikere som Tom McEwan, Lars DK Nielsen, Niels Ratzer, Daniel Davidsen, Jon Bruland, Jesper Falch, Øyvind Ougaard, Hans Rosenberg,Tony Moreaux Charon og Yasser Pino været med inde over.
Ole Skipper & Rune Harder Olesen
Siden 2013 har Jan Hilmar & Band bestået af: Jan Hilmar (sang/guitar), Jacob Rønne (guitar/kor), Ole Skipper Mosgaard (bas/kor) og Rune Harder Olesen (percussion/kor)